Hrmfff….. Jeg føler mig vildledt

Jeg er fornærmet og anelse vingeskudt i disse dage. Egentlig synes jeg ikke selv, jeg er den nærtagende type, men for tiden har jeg et mellemværende med min facebookprofil, der altså insiterer på at nedgøre mig og min, tilsyneladende sølle, tilværelse.

”Julie, hvorfor er du stadig single?” er en af de hyppigste spydigheder, jeg må finde mig i. Det usagte spørgsmål, der hænger i luften til enhver familiesammenkomst, jeg deltager i, skal nu også rasere min ’væg’ på facebook. Hvis jeg rent faktisk lå inde med svaret på det velovervejede spørgsmål, kunne det jo meget vel tænkes at min civilstatus så anderledes ud, men så snu er facebookannoncerne alligevel ikke.

Snedigt er det dog stadig. Man opretter sig i god tro en facebookprofil, og tænker ellers ikke videre over, hvilke oplysninger man fodrer maskineriet med. Så længe man passer på ikke at dele alskens oplysninger med fremmede, så skulle man være i sikkerhed. Men det er åbenbart naivt, og det napper den uopmærksomme i måsen. Det har jeg i hvert fald måtte sande. Facebook sælger nemlig de højt skattede personlige oplysninger til annonceslynglerne. Og så klistrer de hele den højre side af min facebookprofil til med hånende reklamesøjler.

Når ikke Facebook langer ud efter min singlestatus, drejer fornærmelserne ganske ofte om min figur. ”Julie, er du træt af dellerne? Prøv den nye slankebuks. Den er importeret fra USA”. Jeg synes umiddelbart ikke jeg er den fedeste pige på vennelisten, men med en daglig påmindelse fra Facebook, kan man meget hurtigt blive i tvivl.

Senest er også min økonomi blevet skydeskive for annoncernes uendelige spe og spot. ”Er du også på røven? Brug budgetskabelonen og få pengene til at række”. Præcis, hvordan Facebook har snuset sig frem til, hvordan det står til med min økonomi, går over min forstand. Det har jeg nemlig ikke noteret nogen steder. Måske er det også bare tilfældigt, men ikke desto mindre meget rammende. Tarveligt er det i hvert fald, når man, netop som man sidder og spekulerer over, om man skulle købe sig en sexet lille slankebuks, så man kunne få gjort en ende på singlelivet, skal mindes om sine finansielle udfordringer.

Til trods for de adskillige selvværdsopslidende salgstricks, har jeg ikke tænkt mig at droppe Facebook. Jeg er nemlig for meget nylig blevet klar over, at man kan markere de trælse reklamer som ”uinteressante, vildledende, stærkt seksuelle, imod min overbevisning, stødende, m.v.” og så skulle de altså forsvinde. Så nu er jeg gået i krig. Nu får hver en reklame en trodsig og gerne malplaceret anmeldelse. Familiejournalen, stærkt seksuel. Datingsites, imod min overbevisning. Frækt lingeri, vildledende. Jeg slipper sandsynligvis aldrig for reklamesøjlen, men om ikke andet går der nu lidt sport i balladen.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Kære Amnesty International,

Jeg søger hermed stillingen som omvandrende samvittighedsfordærver. Branchen har jeg længe beundret, og jeg er sikker på, jeg egner mig fortrinligt.

Jeg er ganske vidst ældre end hvad i tilsyneladende normalt godtager, men jeg er vis på, at selvom mine indlæringsevner har min alder imod sig, så vil jeg med tiden tilegne mig den høje ekspertise, som de unge sælgere har nu om stunder.

Jeg er rap på tåen, og har gennem mange år studeret jeres ansattes fodfinesser. Et snigende skridt til siden og inden den forbipasserende når at springe ud i undvigelsesdansen, er de snurret ind i en insisterende armkrog, og salget er i gang.

Det smarteste er nu nok næsten samarbejdet sælgerne imellem. Den strategiske placering er eminent. Én i den højre side af et smalt strøgstykke og én i den venstre. Omtrent et halvt hundrede meter fra hinanden. Skulle en enkelt sprinter undvige den forreste abonnementspusher, indfanger kollega nummer to med et endnu snedigere trick. Jeg har set dem gøre det. De undgår øjenkontakt, kigger ned og når den udvalgte er få meter væk, slår de et sæt bedende øjne op, smiler og indleder hastigt en samtale med et altoverdøvende ”HEJ!”. Jeg er klar til at slænge den blegbrune lærredstaske over min skulder og råbe ”HEJ” til strøg og stræde.

Der er dog en enkelt ting, jeg ser som en hindring. Jeg kan smadder godt lide, at tage et bad engang imellem. Og så bruger jeg deodorant og hårbørste. Men jeg er villig til at gå på kompromis og undertrykke min hygiejne for mit drømmejob. Lange pølseformede uglereder i mit hår får naturligvis også en chance.

Jeg glæder mig til at høre fra jer,

Med venlig hilsen,

Julie Bülow

Udgivet i Ikke kategoriseret | En kommentar

Pip gok

Hokuspokus, humbug, kvaksalveri… Der er ingen ende på de negativt ladede tillægsord, jeg normalt bruger om folk, der forblændede beretter om vidundermidler og forsikrer mig om effekten af en eller anden ny  alternativ behandlingsmetode.

”Jeg ved det lyder utroligt, men det virker altså, jeg har selv en kollega, der har en grandkusine, hvis eksmand har prøvet det,”

Næ-nej! Lægevidenskaben, den kan man stole på, og hvis ikke læger eller psykologer slår til, så er boltpistolen nok sidste udvej. Konservativt, tilregneligt og tilsyneladende også temmelig forstokket.

For ganske nyligt har jeg nemlig måtte sande, at mit syn på sagen har trængt til en alvorlig rusketur..

Fugle. Det hele handler om fugle. Jeg har, så længe jeg kan huske tilbage, været skrækslagen og nærmest febrilsk ved den bare tanke om de bevingede kræ.

Jeg lider af ornitofobi, eller på solidt dansk, fugleskræk. Skulle jeg komme i nærheden af en fugl, eller omvendt, skulle en af dem komme mig nær, ville ingen omkring mig være i tvivl om, at noget slemt var på færde.

Som oftest ville jeg, i et skrig, advare mine medmennesker om bæstet. Endnu tiere, ville jeg , og hver gang til min store fortvivlelse, blive mødt af undrende blikke og rynkede bryn.

Så sent som midt i september, måtte jeg i stor skam, krybe i sikkerhed bag en pølsevogn. Tre duer havde fået den idé at at forfølge mig. Ikke en førstegangsforeteelse, men forhåbentlig skal det nu blive den sidste.

Nå, men skeptisk, kritisk og mistroisk er jeg anlagt, derfor måtte jeg bruge et øjeblik på at fnyse overlegent og afvisende, da en god ven spurgte mig, om jeg kunne tænke mig at prøve en behandling hos en hypnoterapeut. Betingelsen var enkel. Min journaliststuderende kammerat, ville gerne have lov at lave et radioindslag om halløjet.

Nå ja, man skulle vel være dårligt opdraget, hvis man sagde nej tak til, ganske gratis, at få lov at mærke lidt ægte fup på egen krop. Og hvad skulle det også skade. Mod en kop kaffe, indvilgede jeg i at drage til Aarhus, for at lade mig hypnotisere.

Forinden seansen blev jeg, mod min gode vilje, slæbt ind hos en dyrehandel, hvor jeg skulle glo på kanariefugle. Jeg skulle forklare, hvorfor jeg pludselig var sjasksvedig, med en løbsk puls på vej forbi de 100. Uforklarligt og grinagtigt var det,  men ikke desto mindre et tydeligt bevis på min fobi.

Stadig noget kritisk, satte jeg mig tilrette i en knirkende læderlænestol over for terapeuten, der skulle bruge sin energi på at trylle min fuglefrygt væk. For min kammerats skyld, anstrengte jeg mig for, at tage samtalen alvorligt, og give hele foretagendet en chance.

Inden længe sad jeg tilbagelænet med et vamset tæppe over mig. Et par dybe vejrtrækninger senere havde jeg rent glemt, mine omgivelser og ikke mindst mine indsigelser. Kun perifært bevidst om, hvad der foregik omkring mig, lod jeg terapeuten guide mig tilbage til et fjernt minde fra en efterniddag i min mosters baghave.

Min fætter drejede halsen om på en syg fugl, mens jeg så på. Og det var åbenbart, såre simpelt, grunden til mange års fuglegalskab. Det var dét. Ikke længe efter, var jeg atter ved mig selv, og kunne igen klukke lidt ved situationen. Dog måtte jeg erkende en let forundring over, hvordan-i-helvede han, eller rettere jeg, kunne finde frem til netop dét minde, som lå mig så fjernt.

Prøvelsen skulle dernæst stå i, at vende tilbage til dyrehandleren, for at se kanariefuglene an.

Tilbage hos dyrehandleren måtte jeg indse, at mine fordomme og min mistro kom til kort. Jeg nærmest sprang hen til fugleburene, og kunne altså, svært skuffet over min egen skepsis, opleve mig selv stå ansigt til næb med en farverig undulat. Mig med en lang næse og et nyerhvervet syn både fugle og hypnoterapi. Tilbage står jeg dog også med en underlig fornemmelse. For, hvad er det egentlig er den her hypnotisør har gjort ved mig? Har han hjernevasket mig? Pillet ved min forstand? Eller har han simpelthen bare skabt mig noget nyt at mindes, når jeg støder på en af mine bevingede venner?

Udgivet i Ikke kategoriseret | 2 kommentarer

Alt for meget skræv fra morgenstunden

Klokken er i store træk snart ved at runde midnatstid, og jeg er stadig ikke kommet mig over min grusomme og dybt rystende morgenoplevelse.

…..

Med et krøllet, en smule forsømt og efterhånden også temmelig regnfugtigt a4-ark i hånden, fandt jeg, efter en del prøvelser, frem til venteværelset. Der hang en tåge af spritstank og nerver, og jeg havde ganske ærligt ikke stort overskud til at indleve mig i min medbragte MetroExpress.

En anseelig portion ængstelig venten senere blev jeg hentet af en lidt for storsmildende sygeplejerske, der fulgte mig ind til manden, der skulle trevle hver en nerve i min krop op og binde dem stramt om halsen på mig, på denne hæslige tirsdag morgen. – Gynækologen.

“Bla bla bla.. procedure..bla bla bla intet at være nervøs for… bla bla bla helt ufarligt..” En helt utrolig mængde informationer hældte den hvidklædte mand ud over skrivebordet. Tilsyneladende forsøgte han at berolige mig, og ‘varme mig op’ til den fortstående seance, men ordene gled direkte forbi mig og ned på gulvet – for det eneste jeg kunne koncentrere mig om, var den unge mand i den mintgrønne kittel, ved hans side.

“Med. Stud.” stod der på navneskiltet. Tanken der snurrede rundt mellem mine ører var temmelig simpel; Hvornårfandenihelvede er det blevet ok for en medicinstuderende i gynækologpraktik (?!) at være Adonis forklædt i mintgrøn pyjamas?

Suk. Jeg måtte naturligvis bide fortvivlelsen i mig, og svinge stængerne op til rutinetjek. Åh, Fryden ved at runde de 23. Hurra for obligatorisk nu-er-du-sgu-da-ved-at-være-gammel-celleskrab.

Midt i den tænderskærende ubekvemme og pinligt tavse situation, udbrød doktoren gudhjælpemig: “Nej, det var dog den fineste livmoder, prøv lige at se engang, hvor fin den er!” Og fluks ilede den mintgrønne pyjamas til, for at se med. Midt imellem et hjertestop og et nervøst sammenbrud sendte sygeplejersken mig et medfølende blik, som om hun vidste, at mine tanker netop rundede en fjern suicidalsk afkrog.

Som et tykt og egentlig-bare-alt-for-meget lag glasur på toppen af den mentale huskekage, stjal den muntre doktormand, med et væmmeligt nap, et stykke af min indvendighed. “Bare til en lille prøve”.

Dybt og inderligt suk. Jeg venter stadig på kærkomne freudianske fænomener, der kan bortskære og fortrænge denne tragikomiske hændelse fra min erindring.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Sjofle viser fra søens folk

Af Julie Bülow
Gulvbrædderne gyngede og gav efter langt nede blandt gæsterne, da Danmarks absolut mest underholdende orkester gik på scenen i Hønsehuset. De glade Sømænd spillede for fjerde gang på Vig Festival. Men denne gang, havde bandet fået plads i Hønsehuset fremfor i Dueslaget.

Se video-interview her: De Glade Sømænd, Vig 2011

Læs resten

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Knasende grus

Mini-reportage fra Rødding:

Hvidt og rødt blafrer på halvt. Lavmælte stemmer bevæger sig rundt langs rækkerne, og drukner hen i lyden fra knasende grus. Der har været besøg af stemmer med bæven og fortvivlelse, men nu er der igen stille. En ensom vandekande, der matcher de få sporadiske græspletter, står klar til at hjælpe i højtidelighedens tjeneste. Vandresten på bunden af vandekanden stikker lidt i næsen, den har savnet selvskab længe, præcis som stedets tavse beboere. Hække med tætte arme holder stilheden inde og livet ude.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Rygtet tændte Turbinen

Fredag aften antændte The Rumour Said Fire, Turbinen på Værket. En afslappet atmosfære lå mageligt over det pakkede lokale. Bandets medbragte tyrkiske tæpper og de glødende lamper prydede scenen i rummet og det gav en lækker pejsestuestemning. Læs resten

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Infernalsk festbombe i Ridehuset

Infernal dæmmede lørdag aften op for musikalsk støj og uorden og nedlage hermed Ridehuset i Randers. Lækre Lina og pivfrække Paw gav, sammen med resten af bandet, et skrald af en koncert med godter til øjet og gaver til øret.

Foto: Julie Bülow


Læs resten

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Vinnie – alle ved hvem – væltede Olga

Gavflaben Niels Bagge, bedre kendt som house-pop-disco-ikonet Vinnie Who,  spillede fredag aften op til dans og vilde pigehvin på propfyldte Tante Olga.

Læs resten

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Utæmmelig rockhyldest på Olga

Danske Guns Tribute, som er en yderst velklingende hyldest til Rock’n’Roll-bandet, Guns’n’Roses, slog torsdag aften et smut forbi det hyggelige spillested. De gav en rockkoncert, hvis mage man nok nærmest kun kan forvente at finde hos originalerne.

Læs resten

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Blå toner på Tante Olga

Fredag var der lækker bluesstemning på Tante Olga, da Shades of Blue lagde vejen forbi det tætpakkede spillested. Tankerne flød næsten straks hen på stemningsfuld Chicago Blues og den brusende Mississippi River, skønt det nærmeste større vandløb, var den noget mere afdæmpede Gudenå.

Læs resten

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Inferno for enden af åen

På Globen Flakket i hjertet af Aarhus, er madro ikke på menuen. Til gengæld kan man få en udmærket frokost til en pris, hvor de fleste kan følge med. Læs resten

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Studiepres fra regeringen skræmmer de unge

Unge på uddannelsesmesse i Aalborg frygter regeringens planer om, at skærpe 1,08-reglen, så de kun kan gange deres gymnasiegennemsnit i et enkelt år. De unge mener, at det vil betyde, at flere falder fra, fordi de i hastværk vælger forkert. Læs resten

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Familie i klemme ved Trøjborgbyggeriet


Familien Lytje Oehlers bor lige op ad et stort byggeprojekt på Trøjborg i Aarhus. Ejendommens facade har slået gabende store flænger. Nu frygter familien
for deres økonomi.

Af Julie Bülow

Trappetrinnene knirker trodsigt, og det hele hælder støt mod venstre. Pudset drysser stille ned i takt med entreprenørmaskinernes dundersalver. Støjen kommer fra byggegrunden ved siden af. Revnerne i ejendommen snor sig hele vejen op til øverste etage. Turen op til tredje sal, hvor Jais og Heidi Lytje Oehlers bor med deres tre børn, er uden tvivl en udfordring for balancenerven. Sådan har det ikke altid været.

I november 2010 begyndte Trøjborg aps byggeriet mellem Trøjborggade og Niels Juels Gade. Siden har familien Lytje Oehlers levet med skrækken om, hvad der skal ske med deres bolig. Da bygningen den 23. november begyndte at flække, frygtede familien for deres sikkerhed. Nu er det økonomien de gruer for.

”Sikkerhedsmæssigt er vi ikke længere bange for at bo her. Vi har en arkitekts ord for, at det ikke vil styrte ned. Den frygt, vi har nu, handler om vores økonomi og fremtid. Der er indtil videre ikke nogen, der har villet vedkende sig et ansvar for skaderne, så der er ikke udsigt til erstatning,” siger Jais Lytje Oehlers.

Familiens fremtiden er usikker

Familien, der for nylig blev forøget med en lille søn, havde en drøm om at flytte til noget større. Drømmen brast, da ejendommen slog revner. Nu er der lange udsigter til parcelhus og gyngestativ til de små.

”Nu har vi tre børn, så det var planen, at vi ville have sat lejligheden til salg i foråret, men vi kan ikke sælge, så længe vi har en uafklaret forsikringssag,” forklarer Heidi Lytje Oehlers

”Der er nok heller ikke mange, der vil købe en lejlighed, i den her stand,” tilføjer Jais Lytje Oehlers.

Ansvarlig direktør håber på løsning

Bag ved sofaen slår stuevæggen revner, som gaber hånligt og breder sig rundt i rummet. Arkitekten, som familien har måtte engagere til at eftertjekke lejlighedens sikkerhed, har beordret store skruetvinger til holde muren stabil. De skal støtte lejligheden til nabobygningen til højre for dem.

Trøjborg Aps, som er firmaet bag byggeprojektet, ejes af NRE Group og TK Developments.

Stig Christian Göte, Administrerende direktør i NRE Group, er ikke glad for de konsekvenser, byggearbejdet har haft for de omkringboende, men han håber der er en løsning på vej.

”Det var jo selvfølgelig ikke meningen, at der skulle laves revner i naboejendommene. Det er noget, jeg er rigtig ked af. Men vi har jo en forsikring, så jeg forventer da, at de får repareret skaderne meget snart,” siger Stig Christian Göte.

Byggeprojektet kræver mange ofre

Familien på tredje sal må indtil videre vente på at få sagen afklaret, så de kan prøve at sælge deres lejlighed.

”Vi er langt fra de eneste, der har problemer med at komme herfra. Eksempelvis kan vores overbo ikke udleje sin lejlighed. Gulvet er blevet så skævt, at man bliver helt søsyg af at være i det værelse, der ligger længst ud mod byggepladsen,” fortæller Heidi Lytje Oehlers.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg vil fortælle At:

Jais og Heidi Lytje Oehlers, hvis lejlighed er s ikke længere frygter for deres sikkerhed Til gengæld frygter de nu for deres økonomi og fremtidsudsigter.

 

 

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Leg med ord ..

Jeg har engang hørt, at jeg er uhumsk. Uhumsk var ikke det præcise ord, men det var nært beslægtet.

Jeg tror ikke, der var henført til min fysiske karakter, men til min koleriske og utrolig irriterende tendens til krakileri. Det var i gymnasietiden, og jeg kan ikke afvise, at jeg har været en smule belastende. Jeg mener bare, at arbejdet skal gøres ordentligt, og sådan er jeg anlagt.

Jeg vil heller ikke afvise, at jeg, i forbindelse med den infantile anklage, var impliceret i et større skænderi, med et uforudset, voldeligt udfald (som absolut ikke var til min fordel).  Men jeg fik min vilje. Min lærer tildelte mig en ny samarbejdspartner, som ikke led af arbejdsvægring. Opgaven blev næsten perfekt, og min makker og jeg var svært tilfredse.

 

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Journalistisk moral er en synkende skude

Erik Lund, lektor på Journalisthøjskolen, langer på baggrund af mediedækningen ved  MF Estonias forlis, ud efter sensationsglubske journalisters manglende moral.

Af Julie Bülow

”Var Estonias forlis i virkeligheden også journalistikkens forlis?” Spørger Erik Lund rent retorisk. Han er selv helt overbevist om, at den journalistiske genres troværdighed dalede betydeligt i forbindelse med dækningen af det tragiske færgeforlis i 1994.

Journalister er ådselgribbe

Erik Lund har siden starten på sin karriere beskæftiget sig med den mediekritiske tankegang. Han er til stadighed forarget over mange af sine kollegaers tilgang til arbejdet i forbindelse med det, han kalder for ”den største skibskatastrofe i freds tid”.

”Journalisterne i den situation kan sammenlignes med ådselgribbe. Dengang var det ret nyt med direkte optagelser i nyhederne, så man var desperat efter noget sensationelt at rapportere hjem om” fortæller Erik Lund.

Han affejer blankt de mange storslåede konspirationsteorier omkring forliset. Efter hans mening, er de et udfald af mangel på relevant nyhedsstof. Erik Lund afviser dog ikke, at der kan have været mafia ombord. Men ideen om at de, som nogle af historierne berettede om, skulle have forsaget forliset kan han kun grine lidt af.

”Der kan godt have været mafiafolk ombord den aften. Det var der næsten dagligt. Det var sandsynligvis sådan der foregik smugling mellem Baltikum og Sverige. Jeg var selv ofte passager på færgen og ved at det forekom. Men det har ikke haft en indflydelse på forliset, som mange journalister har spundet skrøner om” fastslår Erik Lund.

Til gengæld mener han at forliset skyldtes et sammenfald af faktorer, som almindeligvis ikke ville ramle sammen, men i dette tilfælde var uundgåeligt. Det blev d. 28. September 1994, MF Estonias endeligt.

Presse uskik

Finland var efter ulykken under hårdt pres fra omtrent 150 tililede journalister, der ville vide mere og forlangte kilder. Derfor blev MF Estonias personale udleveret til pressen. En handling som Erik Lund finder dybt forkasteligt.

”Personalet var jo i chok. Det var helt forkert at udlevere dem, men det var bestemt også forkert af journalisterne at bruge dem som kilder, de var jo slet ikke klar over konsekvenserne af deres medvirken” Fortæller Erik Lund, som må antages at referere til Dansk Pressenævns regler for adfærd i strid med god presseskik stk. 6: ”Andres tillid må ikke misbruges. Der bør vises særligt hensyn overfor personer, som ikke kan ventes at være klar over virkningerne af deres udtalelser(…)”

 

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Overlevede voldsomt ulveangreb i Marselisborg

To kvinder fra Marselisborg fik sig i søndags en rystende oplevelse, da de blev angrebet af en ulv.

Af Julie Bülow

En Sara ’Rødhætte’ Hansen og hendes bedstemor Eva Hansen blev søndag eftermiddag ædt af en vild ulv, der var på rov i Marselisborgskoven. Ulven var brudt ind Eva Hansens hus og havde ædt hende og derefter Sara ’Rødhætte’ Hansen, der var kommet på besøg. Heldigt for de to nødstedte kvinder, undredes  Søren Engmand, en forbipasserende jæger, over støjen og kom de to kvinder til hjælp. Han fik hurtigt sprættet ulvens bug op, og de to forkomne kvinder kunne ånde lettet op fra et sandt mareridt.

”Jeg var utrolig lettet over, at de overlevede. Jeg ville egentlig have skudt den ulv, for den har raseret skoven længe, men jeg kom i tanker om, at den hende der bor i huset jo kunne være i maven på den, og så skar jeg maven op” Fortæller Søren Engmand. De to kvinder er endnu for rystede til at kommentere oplevelsen.

Ulven døde kort tid efter hændelsen, så Aarhus’ borgerne skulle atter kunne færdes frit i skoven.

 

Udgivet i Snask | Skriv en kommentar

Livsstilsændring gav nyt mod på livet

Hun har vidst siden folkeskolen, at hun ville være journalist, men det er først for ganske nylig blevet en håndgribelig mulighed for hende. Selvværdet har, på grund af en svær opvækst, hidtil været for lavt til at bære udfordringen

Af Julie Bülow

Gennem stort set hele sin opvækst har 20årige Stinne … fra Lystrup været plaget af sløvhed og uoplagthed. Indtil for ganske nyligt har ingen vidst hvorfor.

”I oktober 2010 fik jeg at vide, at jeg lider af en meget udbredt hormonforstyrrelse der hedder PCO, og det var altså forklaringen på mange af mine tidligere problemer” Fortæller Stinne.

På deres hjemmeside anslår PCO foreningen, at omtrent hver 7. Kvinde lider af hormonforstyrrelsen PCO, som står for Polycystisk ovariesyndrom.

Klar til at blive journalist

Stinnes diagnose blev stillet af en opmærksom ernæringsterapeut, som anbefalede hende en livsstilsændring. Nu er Stinne klar til at forfølge sin drøm.

”Jeg har fundet modet og overskuddet til at gå i gang, med det jeg brænder for. Jeg kan godt lide at skrive, og så følger der mange fede oplevelser med i researchprocessen” forklarer den spirende journalist.

Forsmag på uddannelsen

Med sit nyfundne overskud og mod på tilværelsen, har hun meldt sig til et journalistisk kursus på Journalisthøjskolen for at finde ud af, om det er uddannelsen for hende.

”Jeg har svært ved at visualisere mig selv som studerende på Journalisthøjskolen, jeg glæder mig faktisk bare til at lære teknikkerne og bruge dem” siger Stinne, med en viljefasthed, som ingenlunde afslører hendes tidligere usikkerhed.

Stinne ønsker ikke længere at lægge sit fulde navn til portrættet, så Stinne figurerer nu kun ved fornavn.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Rock-tæv til Tanten

Opdateret: 15. November 2010 08:21

Af Julie Bülow
redaktion@amtsavisen.dk

 

Umiddelbart virkede Rock Hard Power Spray en smule udbrændt, da de gæstede Tante Olga lørdag aften, men de gjorde, hvad de kunne for at skabe en god stemning for publikum og det lykkedes.

»Ud på gulvet og kom nærmere med jer! Og det var ikke et forslag, det var en ordre!«, lød det bestemt fra forsanger, Mattias Hundebøll.

Desværre var kun omkring halvdelen af det påregnede publikum dukket op, men det generede tilsyneladende ikke det rutinerede rockband. Inden længe havde de fire bandmedlemmer spillet sig varme, og stemningen var, unægtelig, tævet på plads.

Blandt publikum kunne der, fåtallet af gæster til trods, spottes en anseelig mængde glade mennesker, der havde vovet sig ud i klassisk rocktilbedelse, i form af head banging.

Omtrent 25 gæster havde lagt vejen forbi til koncerten, og blandt dem var en ægte inkarneret fan, Alec Tange fra Randers, at finde. Alec Tange har fulgt Rock Hard Power Spray, siden de udgav første album i 2006, og han var også gæst til deres seneste koncert på Tante Olga.

»Sidst de spillede her, var de godt nok noget mere nærværende, men selvom de ikke helt er ligeså meget tilstede i dag, er det stadig super fedt,« fortalte den trofaste fan i den korte rygepause.

 

Fire koncerter på 28 timer

At Rock Hard Power Spray skulle have været lidt mindre nærværende end almindeligvis, kunne man næppe bebrejde dem, da koncerten på Tante Olga, angiveligt, var bandets fjerde koncert inden for 28 timer.

»Vores guitarist, Mattias, har også været fuld og er blevet ædru fem gange på det sidste døgn, det må han altså lige have en klapsalve for,« grinede forsangeren, og høstede stort bifald.

Det stramme og utvivlsomt udmattende program forhindrede dog ikke rockbandet i at opildne til fest og kollektiv trampen i dansegulvet.

Alec Tange og hans kammerater, der næsten havde rystet hovederne halvt af led, var efter koncerten svært tilfredse med oplevelsen,

»Efter pausen levede de helt op, og det var bare en vildt fed koncert. Men vi har vidst alle sammen ret ondt i nakken nu,« fortalte den begejstrede fan.

»Jeg kom faktisk til at vælte bassistens mikrofonstativ, da vi stod og rockede med, så jeg måtte jo pænt rejse det igen, men det var altså ikke med vilje!,« tilføjede Alec Tange stolt.

Efter endt koncert var der kamp om bandets merchandise. I dag, mandag 15. november, udkommer nemlig tredje album, med den spøjse titel »If You Think Our Last Two Records Sucked You’re Gonna Love This One«, og eftersom bandet havde været på farten i over et døgn, havde de ikke det store lager tilbage af den spritnye plade.

 

 

Udgivet i Snask | Skriv en kommentar

Sheryl Crow: Internationalt trækplaster

En af verdens måske største country-kvinder, Sheryl Crow, dryssede lørdag aften sit fantastiske talent over Randers, og det lokkede folk til fra nær og temmelig fjern.

25. oktober 2010 00:06

Af julie Bülow

Omkring 1100 feststemte koncertgængere havde fundet vejen til Værket, en håndfuld af dem endda temmelig langvejs fra.

Autografen foreviges

Hanna Ihalainen fra Finland måtte drage til Danmark for at få lov at opleve sit største musikalske forbillede, og med sig havde hun bragt en sprittusch og en ganske særlig bagtanke.

”Jeg vil have Sheryl til at skrive sin autograf neden under tatoveringen der forestiller hende” fortalte den finske fan som således fik fuldendt og foreviget sin flotte tatovering.

Ikke kun Hanna Ihalainen var rejst til Randers for at opleve stjernen. Ida Chiavaro, Ben Jackson og Kat Mroz fra Australien havde ved lejligheden også samlet sig for at dele en, for dem, enestående oplevelse.

Ren fan-romantik

Tre australske fans kunne takke en ganske særlig romance for aftenens oplevelse.

For 12 år siden mødte to Sheryl Crow-fans, Søren Kristensen fra Hobro og Australske Ida Chiavaro, hinanden og selvom begge var ”afsat til anden side”, synedes der at være noget særlig imellem dem.

Efter mødet skulle der gå mere end 10 år før de igen fik kontakt. Kontakten udviklede sig derefter til et par besøg og det seneste af en mere permanent art. Parret er nemlig flyttet sammen i Hobro og da de hørte om koncerten i Randers, inviterede de straks to australske venner, og om muligt endnu større fans, Ben Jackson og Kat Mroz.

Lokkede med VIP

”Det var faktisk Ben, der fortalte os, at Sheryl skulle komme til Danmark. Vi inviterede ham og Cat her op, og lokkede med VIP billetter hvis de ville komme, og så kom de altså” Fortalte Søren Kristensen, der nu er nyoptaget medlem i de tre australieres fanklub ”Team Sheryl”.

Crow ku’ li’ Randers

Sheryl Crow havde hele salen med sig, da hun med rå rockmaner skød koncerten i gang, og ikke et øjeblik lod hun til at give slip. Charmerende og med en dejlig mild udstråling kræsede hun for sit publikum med både de gode gamle og så de helt friskpressede hits fra sin nye plade.

”I like you, I really do” lød det kækt og overbevisende fra verdensstjernen, mens publikum jublede til gengæld.

Sæderne blev smidt ud

Både de udenlandske og danske gæster fik en helt igennem fantastisk koncertoplevelse fra den pokkers professionelle og gudeskønne sangerinde. Og netop i anledning af koncerten var alle salens sæder, som et helt nyt tiltag, fjernet og gemt godt af vejen ovre i Ridehuset. Således kunne musikken nydes til fulde med ståpladser og god rum til at rocke med.

Randers Amtsavis mandag d. 25/10-2010

 

Udgivet i Snask | 3 kommentarer

Storladen lyrik i Randers

Tung og tankevækkende lyrik på dansk lå lørdag aften tykt i luften på Tante Olga

18. oktober 2010 06:00

Af Julie Bülow
redaktion@amtsavisen.dk

Anmeldelse: Bandet Stoffer og Maskinen overrumplede sit spinkle, men øjensynligt begejstrede publikum på Tante Olga. Med voldsom viljestyrke trængte svimlende voluminøse lydbølger ind i øregangen og gjorde godt.

Spillestedet emmede af tilbagelænet atmosfære, og netop i behagelig tilbagelænet positur kunne publikum lade øjnene glide langsomt i og nyde den på én og samme gang bløde melodiøse og skarpt kantede musikoplevelse.

Ægte intimkoncert

Den naturligt afslappede stemning havde sandsynligvis forbindelse med det overraskende fåtallige publikum. Knapt 15 fremmødte udgjorde aftenens publikum, men det forhindrede ingenlunde bandet i at hengive sig til musikken. Resultatet blev en super intim og utrolig ægte koncert.

Jonas Tinggaard og Mikkel Markers var i lørdags draget den lange vej fra Hobro for at opleve det københavnske band live. De to unge hobrogensere var ikke blege for at ytre deres interesse for den spændende genre og de fik da også en autograf med på vejen.

»Det var en god koncert. Randers var, for os, det nærmeste sted på deres turné, så vi måtte jo herned for at se dem. Det var et lidt skuffende fremmøde, men koncerten var rigtig, rigtig god,« fortalte Mikkel Markers, inden turen atter måtte gå mod Hobro.

Mange må ærgre sig

Noget kunne desværre tyde på, at Randers ikke helt er klar til Stoffer og Maskinens lidt atypiske og meget storladne genre. En pæn mængde randrusianske, ellers hyppige koncertgængere, kan nu ærgre sig bitre over, at være gået glip af en fantastisk koncert, som i grunden havde fortjent langt større opbakning.

Stoffer og Maskinen efterlod sit dedikerede publikum med en mild og behagelig summen for ørerne, som en lille opløftende souvenir fra omtrent en time i velklingende selskab.

http://amtsavisen.dk/article/20101018/ram/710189968/

Udgivet i Snask | Skriv en kommentar

Mads Langer forførte Tante Olga

Det er over et halvt år siden Randers sidst havde fornøjelsen af det åbenlyse talent, Mads Langer, og torsdag aften indfandt han sig omsider i det kronjyske igen, hvor han tog sig ganske kærligt af spillestedet Tante Olga.

Af Julie Bülow

Ved Mads Langers entré var stilheden og forventningen i lokalet så støjende at det næsten lænede sig op ad uhygge. Inden længe var rummet dog fyldt af velkendte så vel som nye numre som fik hvert et rytmisk anlagt bentøj til at svinge let i takt. Stemningen emmede af behagelighed og den unikke intimitet som få andre end Mads Langer er i stand til at skabe.

Hyggeligst i Randers

Den dejlige atmosfære på Tante Olga gav musikeren anledning til selv at tilføje: ”Det er virkelig hyggeligt det her! Jeg spillede for 80.000 mennesker for nylig og det er altså en langt federe oplevelse at spille for jer” Hvorpå en begejstret klapsalve bredte sig blandt publikum.

Tante Olga lagde gulv til 130 glade gæster der utvivlsomt pyntede tilskuerrækkerne under koncerten og selvom der, måske med lidt god vilje og en anelse mas, kunne være stuvet flere ind, var antallet helt perfekt og stemning derfor også i top.

Omkring i lokalet sneg sig forløsningens suk da Mads Langer slog akkorderne til  fantastisk smukke Fact-Fiction an.

International fremtid forude

Efter nogle lange måneder på stort set uafbrudt tourné nærmer livet på farten sig en midlertidig ende. Snart skal Mads Langer nemlig i studiet og indspille sit nye materiale, og fremtiden byder på intet mindre end international udgivelse.

Den unge mand er godt på vej til at være et veletableret navn i det store udland, så om vi kan forvente at opleve Mads Langer i så intim en koncert igen i fremtiden, er ikke til at forudsige, men der er helt bestemt mere Mads Langer-musik i sigte.

Randers Amtsavis 2.10.2010

Udgivet i Snask | Skriv en kommentar

Pop-poesi i BioCity

Onsdag aften havde BioCity Randers’ helt nye koncert-initiativ premiere og Thomas Buttenschøn fik, som den allerførste kunstner i salen til opgave, at indvie den temmelig utraditionelle scene.

Af Julie Bülow

Med stor overbevisning og god stemning havde BioCity Randers onsdag aften, ladet sig forandre til hyggestue med pop-poesi og højt hår i centrum.

Der ulmede en afslappet atmosfære og stemningen tog fat allerede ved øjets første møde med i koncertsalen.

Bål i baggrunden

Da koncertgængernes efterårskolde rumpers mødtes med de bløde sofasæder, lød der ikke til at herske nogen tvivl. BioCitys nye spillested, er et ægte hit.

Under hele koncerten knitrede ilden fra en dejlig videogengivet kamin på det store lærred bag ved Buttenschøn og band. Biografsalens åbenlyse koncertpotentiale blev således udnyttet til fulde, lyset var dunkelt og det overvældende surroundsound anlæg gjorde oplevelsen lige en ren fornøjelse.

Lyden af en brækket arm

Thomas Buttenschøns på en gang charmerende og kattens flabede facon understregede på bekræftende vis salens intime atmosfære. Og med de hudløst ærlige og indimellem befriende selvironiske tekster og kommentarer, fik koncerten og det kedelige septembervejr et lille strejf af solskin.

Grundet gips og gagebind måtte trommeslageren, Erik Svendsen spille med kun én hånd, men til trods for sit handicap var der absolut ingen kritik rettet mod rytmemageren.

”Nu kan man faktisk sige, at han spiller som en brækket arm, men han gør det da ret godt!” klukkede Thomas Buttenschøn og sendte et indforstået smil af sted til sin enarmede trommeslager.

Løfter om gensyn

På fornem og professionel vis fik BioCity skudt det nye koncertprojekt i gang og efter to timers behagelig hygge med rumperne i de bløde røde sæder, takkede Thomas Buttenschøn, manden under det høje og ganske viltre hår, for en dejlig aften. Mens publikum forlod salen lød der overalt muntre ord og løfter om snarligt gensyn.

Randers Amtsavis 1.10.2010

Udgivet i Snask | Skriv en kommentar

Skandinavisk støj på biblioteket

Fredag fik hovedbiblioteket i Randers slået fast, at det er mere end bare støvede bøger.

Af Julie Bülow

Under almindelige omstændigheder ses der på Randers Hovedbibliotek skævt til støj og skramlende stoleben. Fredag eftermiddag var en spændende undtagelse, hvor en lækker strøm af rytmisk musik banede sig vej mellem støvede bøger og blade, da det nordiske musikalske samarbejde »Scandinavian Collaboration Tour« lagde vejen forbi Randers. Koncerten, som var en opvarmning til samme aftens koncert på Café von Hatten, lokkede unge som gamle til sig, og der blev vippet svagt på tilskuerstolene. Scandinavian Collaboration Tour er en frisk blanding af norske Goldlog, Svenske Obliq og danske Bel Esprit. Sidstnævnte har sine rødder i det randrusianske musikliv, og frydede sig over at være på visit.

»Min mor og min mormor sad jo dernede og hørte med, og det er jo altid godt at være hjemme,« fortalte Niels Thorhauge, forsanger i Bel Esprit.

Storslåede fremtidsplaner

Det nordiske samarbejde har været heldigt og udbytterigt for de tre bands, der nu har udsigt til storslåede fremtidsplaner.

»Vi fungerer utrolig godt sammen, og vi kan bruge hinandens erfaringer til vores planer om en fremtidig turné i Europa,« forklarede Ingjerd Kolstad, forsanger i norske Goldlog, mens svenske Anders Lagerfors, forsanger i Obliq, et øjeblik så ganske uforstående ud. Han blev hurtigt reddet af den hjælpsomme nordmand der forklarede sig på engelsk. Selvom de tre bands kan støde på små sproglige udfordringer, synes de selv, at de klarer sig ret godt.

»Vi sad en aften efter en koncert og fik nogle øl og hyggede. Pludselig gik snakken bare, og ingen tænkte over sprog. Der var en slags flow i samtalen, det var ret sjovt,« fortalte Niels Thorhauge, mens Anders Lagerfors og Ingjerd Kolstad stemte i med et grin og tilføjede: »Ja, øl skulle der åbenbart til!«.

Mere end bare et bibliotek

Bibliotekar i musikafdelingen, Kasper Hagel Madsen, er glad for, at biblioteket kan tilbyde musikalske indslag i hverdagen.

»Vi vil jo gerne være mere end bare et bibliotek. Vi vil gerne vise, at vi er et kulturhus, og her der skal være plads til musikalske oplevelser. Vi ser også gerne flere af disse arrangementer i fremtiden,« forklarede Kasper Hagel Madsen, som både under og efter koncerten var ganske tilfreds og positiv.

»Nogle af mine mere skeptiske kollegaer lod til faktisk at synes om koncerten, det gik jo op for dem, at det ikke var hård rock,« sagde den tilfredse bibliotekar.

Randers Amtsavis 11.9.2010

Udgivet i Snask | Skriv en kommentar

Lars H.U.G. spredte kærlighed

Fredag aften var fuld af flirt da Lars H.U.G. prydede Justesens Plæne.

Af Julie Bülow

Den ellers kølige aften synedes med ét varm og rar da Lars H.U.G indtog scenen og ydmygt bukkede for de mange fremmødte. Med et rutineret snuptag på guitaren spillede han koncerten i gang med fast hånd og stort smil.

Dans i muddergræsset

Dejlige velkendte toner kom strømmende ud over det tæt pakkede publikum og det fik nogle til at klemme sig endnu tættere ind til hinanden. Andre kunne ikke modstå fristelsen og gav sig hen til musikken i spontan dans midt i det nedtrampede muddergræs.

Lars og publikum tog over

Ung som gammel nynnede lystigt med og da der blev bedt om kor på Dansevise, gik hele Teltet til den og skrålede hengivent med. Lars H.U.G synedes godt tilfreds, og tillod sig endda for en stund at forvise sin korsanger og bassist, til baggrunden mens han og publikum sammen tog sig af vokalerne. Der lod dog slet ikke til at være sure miner, tvært imod så hele bandet ud til at more sig og smilede henrykt over det kæmpe kor der stod der foran dem.

Passerende både gjorde holdt

Lille Natsværmer fik heller ikke lov at liste ubemærket hen, og forvandlede i sandhed Randers til én masse af stemningsfuld skønsang som utvivlsomt kunne høres helt i den anden ende af byen. Lars H.U.G havde tiltrukket sig flere gæster end hvem Teltet rummede. Ude på Gudenåen holdt en hel række både forankrede og rokkede blidt med på melodierne. Fra vand kunne man, med lidt held, snige sig til et glimt og et lytte med på et par sange. ’Åens folk’ lod bestemt til også at nyde den smukke aften.

Randers Amtsavis 30.08.2010

Udgivet i Snask | Skriv en kommentar

Kraftigt snefald på Dronningekajen

Mens kraftige lokale snebyger fredag aften faldt på Randers havn bød det nye Hinterhag afterskiing-telt på obligatorisk kolde fadøl og ægte østrigske musikanter.

Af Julie Bülow

Fredag aften bevægede der sig en jævn strøm af nysgerrige gæster ned langs Dronningekajen og hen mod Hinterhag afterskiing-teltets åbning. Fælles for alle de nysgerrige var, at før de nåede ind til morskaben i teltet, blev de overrasket af en pludselig og meget lokal snebyge.

Snyde-sne fra skumkanoner

Inde bag baren stod gerningsmanden, Preben Terkelsen og gnæggede med hånden på knappen til skumkanonen uden for teltet.                                                      ”Jeg morer mig godt nok gevaldigt over at stå herinde og trykke på knappen når folk kommer forbi” grinede Preben Terkelsen med et lusket glimt i øjet.

Randers Freja og Dronningborg fodboldklub har udvidet Randers Uge-traditionen fra et lille telt med en godmodig spillemand til et passende stort telt og med ægte østrigsk musik.

Fik ideen på skiferie

Arrangør og primus motor på det nye arrangement, Jens Peter Johannessen fik ideen til afterski-temaet på en skirejse til Østrig i vinters. På skirejsen besøgte arrangøren Hinterhag, som i Østrig er et velrenommeret afterski-sted, og her fik han sat en aftale i stand med de to østrigske musikanter Joseph & Joseph.

”Jeg spurgte dem hvad de ville sige til, at komme til Danmark i august, og det ville de altså gerne, ” fortæller Jens Peter Johannessen med stor tilfredshed mens der bag ham blev budt op til dans på de bonede gulvbrædder.

Snepiger i skitøj

Teltet der bemandes med frivillige i baren,  havde også engageret en nydelig stribe unge piger i skibriller og snestøvler som sørgede for at spredte stemning. Og de var bestemt ikke blege for at opildne til klapsalver og højt humør.

Snevejret, der sin unaturlighed til trods var ganske populært, forventes at fortsætte på Dronningekajen frem til lørdag nat.

Randers Amtsavis 30.08.2010

Udgivet i Snask | Skriv en kommentar

Rasmus Nøhr klarede publikums nølen

Rasmus Nøhr stod torsdag aften for tur i teltet, og trods det magre antal fremmødte fik den hyggelige lille mand med det flabede smil, dog med lidt besvær, vrikket publikum i gang og klar til de dejlige og muntre melodier.

Af Julie Bülow

Om det var den snigende kulde, som havde sneget sig ind i Teltet, der lagde en dæmper på er ikke til at sige, men Rasmus Nøhr gjorde i hvert fald et kvalificeret forsøg på at lune sit publikum op. Efter nogen nølen fik publikum da også krøllet stemmebåndene ud, og kunne således synge lidt med. Da Rasmus Nøhr bevægede sig over til nummeret hos min lille arkitekt fik han et anseeligt kor med sig fra de efterhånden næsten festlige koncertgængere.

Nød C.V fra tilskuerpladserne

Som man også måske kunne forvente fik, Rasmus Nøhr, som jo gjorde scenegulvet og ikke mindst publikum klar til CV Jørgenen, særligt stor opbakning til sin noget kontroversielle sang hash eller gas.

Selv havde Rasmus Nøhr ikke fået musik nok for en aften, da han stod ned fra scenen. Et par timer senere kunne han ses med bredt smil og rytmiske nik nede blandt publikum, og han så bestemt ud til at hygge sig og være godt tilpas.

Randers Amtsavis 28.08.2010

Udgivet i Snask | Skriv en kommentar

The Company: ”Vi stopper mens legen er god”

Randersbandet The Company spillede torsdag aften deres sidste koncert – nogensinde. Bandet gav hjemstavnen alt hvad de havde i sig, og holdt sig heller ikke tilbage ved det velfortjente, improviserede afterparty.

Af Julie Bülow

”Det er selvfølgelig vemodigt, men vi har alle et smil på læben.” fortæller guitaristen Anders Lundager, som nu kan give sig helt hen til 3. Semester på historiestudiet i København.                                                                                        De tre unge mænd fra Randers, som siden 2009 har haft stor succes ved pladeselskabet Tabu Records i København, er nået til enighed om, at det er på tide at stoppe, mens legen endnu er god

The Company trækker almindeligvis et flot publikum til koncerterne og i lyset af udmeldingen om deres opløsning var endnu flere dukket op for at nyde dem en sidste gang.

Selvom det var sidste job, blev der ingen lunde sløset. De tre unge mænd havde inviteret den talentfulde sangerinde Line Gøttsche, som også har rødder i Randers, med på scenen. Som Anders Lundager også påpeger foregår opløsningen med smil på læberne, og det lod sig tilkendegive under koncerten. Drengene så ud til at have det mægtigt deroppe.

The Company har i tiden hos Tabu Records udgivet deres debutalbum og har siden produceret en række singles som altså ikke vil til blive samlet til et album.

Ungdomsarrangementet Frekvens 010, som netop denne aften løb fra start for første gang, dannede rammerne om en skøn afslutningskoncert, og drengene sluttede af med et velfortjent, og dog lettere improviseret afterparty med en god stribe Thor øl til at fordøje aftenen på.

Randers Amtsavis 28.08.2010

Udgivet i Snask | Skriv en kommentar

Ungdommens nye event velmodtaget

Frekvens 010 blev torsdag aften sluppet løs og underværkets glade unge gæster tog godt imod det nye og tiltrængte tiltag.

Af Julie Bülow

Ungdomsnyheden Frekvens 010 fik et flot fremmøde på åbningsaftenen, torsdag. Det hårde arbejde der forud for startskuddet var lagt i projektet lod til at give pote. Før projektets start fortalte en af de frivillige frekvens-medarbejdere, Niels Bak Henriksen, til avisen, at han havde høje forventninger til arrangementet, og at han ventede en stor succes.

Kun små justeringer tilbage

”I dag har været en slags prototype på Frekvens 010. Det hele hav været bygget op fra bunden. Fra nu af vil der nærmest kun være justeringer, da vil nu har prøvet det før og ved hvad der fungerer. I morgen bliver derfor bedre end i dag, og i overmorgen bliver det endnu bedre og næste år bliver fantastisk!” fortæller Niels Bak Henriksen.

Startskuddets forløb har slet ikke skuffet den unge volontør, som sammen med de andre hårdtarbejdende bag arrangementet, påbegyndte arbejdet kl. 8 torsdag morgen. Ved midnatstid kunne den trætte unge mand så trave hjemad.

Lækker trampolin i loungen

Arrangørerne og de flittige frivillige havde sørget for et lækkert loungemiljø og det blev taget godt imod. Midt i udendørsområdet er en hyggeligt dekoreret trampolin placeret, og hvor mystisk det end måtte lyde synes den at have en glidende strøm af interesserede besøgene, der kunne nyde godt af et lille hvil på gyngende grund i de magelige puder. Nogle få dristige valgte endda at indlede en hektisk, men tilsyneladende kærlig, pudekamp i de dejlige omgivelser.

Tør indretning

Fra trampolinen havde de afslappende gæster frit udsyn til alle sider, og hvor end øjet måtte vælge at hvile, er der kræset for detaljen. Ved den lille udendørs scene er der dekoreret med flotte malerier af en lokal ung kunstner, omkring stort set hele udendørsområdet er der afskærmet med en stor hvid teltdug, som holder tidens våde vejr ude, og arrangementets besøgende tørre. Torsdag aften holdt heldigvis tør og det tillod også de allermest tørstige unge mennesker, at sætte sig tilrette i stolene udenfor teltdugen ved den travle bar. Frekvens 010 pakker projektet sammen igen lørdag d. 28. August, og kan dermed regne tre dages hårdt arbejde med i planlægningen til næste år.

Randers Amtsavis 28.08.2010

Udgivet i Snask | Skriv en kommentar

C.V luftede de gode gamle

Da C.V Jørgensen torsdag aften indtog teltet bragte han en dejlig behagelig stemning, og herlige gamle, men ikke glemte, numre med sig.

Af Julie Bülow

Med drømmende blik i øjnene stod både mænd, damer, piger og drenge og svingede med på C.V Jørgensens gode gamle hits. Det kunne lade til at der blandt de ældste blev tænkt i minder fra ”dengang”.

Tilbage efter otte år

Efter 8 års pause er C.V Jørgensen nok engang på turné og i den forbindelse har  han sat de ældste plader og hits i højsædet. De gamle numre som i årevis har hvilet i ro og mag, havde særligt godt af at blive lukket ud og løs i Teltet. Om end numrene havde hold sig en lille pause, klarede de genforeningen med publikum på fornem vis. De sammenstimlede koncertnydere synedes netop at have hungret efter disse gamle velbevarede hits og lod til at labbe oplevelsen til sig til fulde.

Den aldrende, men stadig særdeles professionelle og dygtige kunstner kunne med sine evigt satiriske og kreative tekster høste tilbedende klapsalver og bifald. Satire går aldrig af mode og  lige præcis derfor er C.V Jørgensens sange stadig  aktuelle, drøngode og særdeles morsomme.

Randers Amtsavis 28.08.2010

Udgivet i Snask | Skriv en kommentar